Den genfundne taske fra Brundlund

Af Christian Vind

I 1980’erne blev der i en skraldespand i Aabenraa fundet en taske med et særpræget indhold. Det var ikke til at vide i juli 2010, hvor jeg tog til Kolding for på Trapholt Museet at se Franciska Clausens sene værk, hvis arbejder befandt sig i kælderen under museet, opmagasineret i lystætte såkaldte solanderkasser, deponeret af Fonden Franciska Clausens samlinger.

Jeg ønskede at se hendes sene værker. Af format meget små abstrakte arbejder på størrelse med en håndflade med skitsens eller forlæggets intensitet. Værker skabt parallelt med hendes portrætter af borgmestre og dronninger. Ting hun lavede, da hun igen boede i barndomshjemmet i Aabenraa, i den med tiden stærkt forfaldne pragtvilla med en overvokset parklignende have rundt om.

Jeg fik dem bragt op på en ’studiesal’, et dertil midlertidigt indrettet kontor. Der stod kasserne stablet på et rullebord oven på hinanden som lagdelinger af tid imellem lag af hvidt silkepapir.

Igennem kassernes segmenteringer bevægede jeg mig frem til ”mad-collagerne” fra slut 60’erne og begyndelsen af 70’erne. En slags hensejlende, svømmende nature morte af tarteletter med høns i asparges, grønne ærter og rejecocktails, budding og bagerens dårlige øje! Lidt tapas fra bag baren.

Collagernes akkuratesse og neoplasticistiske præcision gør dem til en videreførelse og konsekvens af de værker, hun skabte i 20’erne hos Léger og Moholy Nagy, men de er helt igennem originale og egensindige – ulig noget andet jeg har set. Det er storartet.

Fik bragt flere arbejder op. I en kasse et sted lå en taske med to konvolutter, hvori der blandt andet lå delelementer til collager. Der var noget sært bevægende over disse fragmentariske efterladte løsdele, smuler og fraklip. Et helt bruskbarokt formkompendium, lidt balustrade, et stykke hullet ost og en broccoli, cirkler og kvadrater.

Ufærdige og forsøgsvise, blotlagte og nøgne kan disse elementer opfattes som celledele af hele hendes værk, dets DNA.

Men taskens indhold rummer også en melankolsk stemning, efterladt som det er, det, som ikke nåede at finde en sammenhæng, før hun døde fra det. På en gang vilkårligt og tilfældigt, nu definitivt og afsluttet.

Et medfølgende brev fortalte, at tasken og dens indhold blev fundet i en container efter rydningen af kunstneren Franciska Clausens dødsbo i 1986. Derpå hentet op af skraldet af en opmærksom forbipasserende og sendt til museet. Det kunne lige så godt ikke være sket.

Franciska Clausens arbejder er i mellemtiden blevet deponeret på Brundlund Slot i Aabenraa. Jeg tog dertil den 14. september i år for at genfinde tasken og dens fascinerende indhold, som her vises samlet for første gang.

Tak til både Trapholt og særligt Kunstmuseet Brundlund Slot.