Din formidlingsvæg

Af Anna Holm Hansen

Igennem en længere årrække har kunstneren og billedearkæologen Christian Vind opbygget en omfattende og stadig ekspanderende billedbank af fundet materiale, der indbefatter alt fra reklamer, tekstfragmenter og videnskabelige illustrationer til reproduktioner af kulturskatte og kunsthistoriske mesterværker. Dette brogede og vildtvoksende arkiv udgør omdrejningspunktet i Vinds arbejde, der samlet kan betragtes som en fortløbende collage af fortættet stof, organiseret ud fra en række idiosynkratiske klassifikationsprincipper. I sine værker sammenstiller han punktnedslag i tusinder af års kulturhistorie i nye forbindelser og associative, visuelle forløb, der danner et intertekstuelt kredsløb af forskydninger, poetiske antydninger og kuriøse analogier.

På udstillingen Arbejdsmark fremlægger Christian Vind sine seneste fund fra sin udgravning af vores billedkultur. I to store collageværker er en imponerende mængde billeder, ca. 450 i hver, organiseret ud fra en række formelle lighedsparametre og fælles grundtræk som eksempelvis cirklen og kvadratet, der åbner veje ind i billedfladens overflod af tegn. Når de placeres i nærheden af hinanden, skabes koblinger mellem umiddelbart arbitrære motiver som loftet i et kirkerum, mundingen af en grotte, en fjern galakse, en forhistorisk maske, en hjernescanning, en sten med helleristninger og Gundestrupkarret. Et andet sted er kunstneren og digteren Henri Michaux kommet i selskab med idéhistorikeren Michel Foucault og den opdagelsesrejsende forsker Jacques Cousteau. Ud over den fonetiske lighed mellem efternavnene danner deres tankegods klangbund for værkerne, der er en rejse i fri association og alternative taksonomier.  Som en demonstration af motivforvandlingens mirakel er collagerne fulde af opfindsomme og dristige associationskæder, der med blikkets vandring kommer til syne og opløses i stadig nye forgreninger og betydningssammenhænge. I mellemrummene mellem billederne indføres en egenartet logik, der med sidestillingen af det heterogene materiale transcenderer tid og sted. Mens hvert billede i sig selv henviser til noget klart defineret uden for collagens kant, optræder de her som foranderlige pejlemærker i et encyklopædisk, mentalt kort over kollektiv erindring og kulturarv.

Som en metakommentar til tilblivelsen af collagerne zoomer Christian Vind i udstillingens øvrige værker ind på arbejdsprocessen bag, hvor det tomme arbejdsbord  fremhæves som centrifugalpunktet for deres genesis. I dette koncentrerede punkt, der modsvares af en nedskalering i format, begynder rejsen i stoffet, der med titler som Sidste holdepunkt, Sidste skanse bliver et næsten eksistentielt anliggende. Og det synes heller ikke at ende her. I montren ligger en samling konvolutter med skitser og materiale som et endnu uforløst potentiale for kommende billedakkumuleringer og tidsrejser, der føjer nye landvindinger til Vinds mnemotekniske kortlægning af den vestlige kunst- og kulturhistorie.

I Kuben har Christian Vind kurateret en udstilling, som viser indholdet af  to konvolutter med collagemateriale af kunstneren Franciska Clausen (1899 – 1986). Tasken hvori dette materiale  lå, blev fundet i en skraldespand i Aabenraa i midten af 80’erne.